German Open

Opel GT er en fyrig sportsvogn, der ikke forkæler med praktisk anvendelighed.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kalechen er desværre manuel og så vanskelig at betjene, at forvandlingen fra åben til lukket tager lang tid.

Cabrioleter er bedrageriske. Lige så snart toppen ryger af bilen, og der er fri udsigt til den blå sommerhimmel, bliver køreoplevelsen fuldstændig fordrejet. Pulsen daler, og fokus er helt og holdent på de mange sanseindtryk, der passerer forbi i snegletempo. Lige modsat forholder det sig med den nye Opel GT, som er en hæsblæsende roadster - på godt og ondt. Mest på ondt, når det gælder den daglige anvendelighed, som får historien om Opel GT til at ligne Hollywood-film, der starter skidt, men ender godt. At det kan være vanskeligt at entrere vognen kan tilgives. Det er alligevel ikke stivleddede gamlinge, der er tiltænkt som købere til den nye Opel sportsvogn. Men den rustikke samlekvalitet med plastikmaterialer, der kunne være hentet på støbemaskinen hos Lada, afslører en kedelig indledning på en ellers munter beretning. Det er fortællingen om Opel, der så gerne vil være mere ungdommelig og så sit snit til at låne konstruktionen fra en af ejeren, GMs, amerikanske modeller, der ved hjælp af lidt designersnilde, kosmetik, tysk teknik, nu opstår som en slags arvtager til den legendariske Opel GT. De behændige køreegenskaber og forrygende fartevner træder i baggrunden for den trælse kaleche, der er så kilden at ekspedere, at det ikke rigtigt passer i et land, hvor det regner næsten halvdelen af alle årets dage. Truer regnskyerne, skal du først stige ud af den lave vogn, trykke på fjernbetjeningen, som åbner bagklappen, trække den tunge kasket hen over vognen, stige ned i bilen igen, hvor du hiver taget hårdt frem og trækker i et håndtag, der surrer sikringen mod regnvejr fast igen. Og til sidst trykke den bageste del af taget på igen, som var det en legetøjsbil. Inde i bilen kan frustrationerne fortsætte, da rattet ikke kan justeres i længderetningen, så det kniber med at finde en optimal kørestilling. Og kører du til bageren efter brød, skal du ikke købe mere end 10 håndværkere og en pakke smør, før pladsen slipper op. Der er nemlig ingen aflægningsplads og bagagerummet indeholder lige akkurat plads til et par underbukser og en skorte. Så du kan roligt glemme storbyferien med kæresten, som til gengæld giver dig ro til at udforske Opel GT på egen hånd. Først kan du beskue det sorte utyske, der tiltrækker nysgerrige blikke, som sad du nøgen i vognen midt i morgentrafikken. Måske er det de lave linjer, de brede skuldre eller et sæt frække baglygter, der får trafikken til at gå i stå og folk til at kigge undrende efter vognen, som de slet ikke kan få placeret på den interne harddisk over biler. Inde bag rattet kan du dreje nøglen, og den 264 hk stærke motor vrinsker lifligt. Den lyder ikke Ferrari-voldsom, snarere som en noget uafrettet pony, der bare tigger om at blive brugt. Omstændig kaleche Et vrik med den letgående gearstang sætter dyret i hak, og så skal der bare gives godt med omdrejninger og lettes på venstre fod, og bilen springer frem. Det tager ikke engang seks sekunder at nå 100 km i timen. Et fedt partytrick, der giver hele oplevelsen lidt mere race, er turboladeren, der afgiver et ordentligt Piuuuuu, når den lukker luft ud. Drej væk fra strandpromenaden og smut ud til de mere snoede, øde landeveje, og Opel GT viser sit værd. Som en hund på sporet af sin madskål reagerer bilen prompte på hver en lille bevægelse, du som hundefører laver på enten rat eller speeder. Baghjulstrækket tilsikrer muligheden for fornøjelige baghjulsudskridninger i skarpe sving, da antispindkontrollen kan justeres efter behov. Men under normale omstændigheder gør undervognen og de brede dæk, at vognen klæber sig fast til asfalten som tyskerne til de danske sommerhuse. Tilbage på motorvejen igen og Opel GT afslører sit amerikanske opgav igen. Denne gang er det heldigvis positivt ment, for komforten er glimrende med et sæt fjedre, som sluger forbavsende mange ujævnheder og et lydbillede, der absolut er til at holde ud. Det er prisen også. 620.000 kroner er ingen herregård i forhold til motorkraft, udstråling og udstyr. Der er da også allerede solgt 15 biler til danskere, og de får et pænt komfortudstyr med cd-radio, seks højttalere og betjening fra rattet, MP3-tilslutning, fartpilot og noget så beskedent som to airbags. Prisen er samtidig mindst 150.000 kroner under tilsvarende motoriserede udgaver af Alfa Spider og Audi TT roadster. Men så alligevel. Jeg husker fortsat kvinde, der skulede efter bilen og højlydt råbte, så jeg ikke kunne undgå at høre det: “ Det var bare en Opel, hø, hø, hø”. Det fik mig til at overveje, om det var værd at pille logoet af bilen... Det ville de have gjort i Hollywood for at give historien den bedst tænkelige afslutning.