Fodbold

- Gerne en dansk træner

Martin Pedersen trænede torsdag og er klar til at spille mod FC Nordsjælland. Foto: Torben Hansen

Martin Pedersen trænede torsdag og er klar til at spille mod FC Nordsjælland. Foto: Torben Hansen

AALBORG:Det virker langt fra ideelt for et bundhold i SAS Ligaen, at cheftræneren stopper om to måneder, og at afløseren endnu ikke er fundet. AaB-backen Martin Pedersen bedyrer dog, at trænersituationen ikke vil påvirke holdets præstationer på banen. - Vi læser selvfølgelig lidt nyheder, men ellers bruger vi ikke tid og kræfter på trænerproblematikken. Vi træner hårdt og vil gøre alt for at erobre sæsonens første hjemmesejr lørdag mod FC Nordsjælland. Vi trænger til tre point og skal frem over stepperne, siger Martin Pedersen, der dog er spændt på, hvem sportsdirektør Lynge Jakobsen ansætter i trænerstolen. - Hvem vil du foretrække som ny træner? - De navne, der har været nævnt, lyder spændende. - En dansker eller en udlænding? - Lynge har jo sagt, at der er mange gode danske trænere, og det er et stykke tid siden, at vi har haft en dansker, så det kunne være udmærket. Men omvendt vil det ikke røre mig, hvis vi får en afrikaner, englænder eller dansker... Martin Pedersen var i går tilbage på træningsbanen for første gang siden AaB's seneste ligakamp, 1-1 hjemme mod Horsens for knap to uger siden. - Det gik fint. Jeg mærker næsten intet til de muskelspændinger, jeg har haft i maveregionen, så jeg er til rådighed mod FC Nordsjælland. abel