Gert Petersen: Find et godt ansigt udadtil

EMNER 10. februar 2005 05:00

Holger K. Nielsens forgænger Gert Petersen har mange roser til Holger K. Nielsens 14 års arbejde som formand.Ikke mindst beundrer han Holger K. Nielsens diplomatiske evner i diskussioner internt i partiet og i forhandlingssituationer med andre partier. Han mener dog også, at evnen til aldrig at lade sig ophidse kan have haft en bagside. - Selv ville jeg have været flintrende arrig i flere af valgkampens tv debatter. Holger K. Nielsens rolige facon, tor jeg indimellem bliver opfattet som manglende engagement, hvad det ikke er. Det er vigtigt at finde en, der kan påtage sig rollen med at tegne et markant SF ansigt udadtil. Den del skal styrkes, siger Gert Petersen. Selv vil han ikke pege på nogen kandidat. - Nu skal der en debat igang, og mine gode råd giver jeg internt i partiet, siger han. Selv var Gert Petersen midt i halvtredserne, da han blev valg til partiformand, og han forstår ikke, al den fokus, der er på kandidaternes alder. - Jeg var selv 60 år, da SF var på sit højdepunkt, så jeg mener ikke, at ungdom er en kvalifikation i sig selv, siger han. Ifølge Holger K. Nielsens forgænger er det heller ikke altafgørende, at den kommende formand er medlem af folketingsgruppen. - Hvis den fremragende kandidat findes udenfor gruppen, så skal det ikke være en hindring. Man skal bare være opmærksom på, at der altid vil være en tendens til, at det så bliver gruppeformanden, der er i mediernes fokus. Bare prøv at spørge folk, hvem der er De Radikales leder i dag, siger Gert Peteren. Hans største ønske er, at der ikke opstår splittelse i partiet på grund af formandsskiftet. - Det lykkedes for Holger K. Nielsen og Steen Gade at holde en god og sober demokratisk tone i 1991, og det håber jeg kan lade sig gøre igen, siger Gert Petersen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...