Spanien

Getafe afviser møde om Laudrup

Ifølge den spanske klub Getafe er træner Michael Laudrups fremtid i klubben ikke blevet diskuteret på et møde mandag

Michael Laudrup er måske tæt på en aftale med den russiske storklub Spartak Moskva. Scanpix

Michael Laudrup er måske tæt på en aftale med den russiske storklub Spartak Moskva. Scanpix

Efter søndagens nederlag i La Primera Division skulle den spanske klub Getafe angiveligt have kaldt til krisemøde mandag mellem sportsdirektør Santiago Llorente, klubdirektør Antonio Mendoza og klubpræsident Angel Torres, hvor træner Michael Laudrups fremtid skulle diskuteres. Men det afviser klubben. - Jeg har snakket med klubben, og den afviser det. Og jeg har snakket med flere forskellige fodboldjournalister i Spanien og de kender ikke noget til et krisemøde, siger Mikkel Larsen, Madrid-korrespondent for avisen 24timer til Ritzaus Bureau. Getafe har tabt seks ud af ni kampe i denne sæson og ligger under nedrykningsstregen. /ritzau/