Gettrups døbefont - en næsten ukendt seværdighed

Den er mest kendt i Tyskland, men er nu med i ny dansk bog om religion og indvandring

Villy Dall
Hammerkors eller torshammer? Døbefonten i Gettrup Kirke er særdeles interessant på grund af sin dekoration, en frise hele vejen rundt med forskellige symboler. Danske museumsfolk havde i 1940erne tilsyneladende svært ved at acceptere både kristne og hedenske symboler, mens det i dag formentlig er anerkendt, at befolkningen i en overgangsperiode satsede på religiøs helgardering. Foto: Peter Mørk
Museer 24. september 2007 22:50

Der er nok ikke så mange thyboer, ja, sågar indbyggere i Helligsø-Gettrup, der er klar over det, men døbefonten i Gettrup Kirke er faktisk noget af en seværdighed. Døbefonten dateres ifølge et par registre på internettet af amerikanske forskere til perioden 1050-1250. Men det er nok snarest i den sidste del af den periode. Fra 1200-tallet Den romanske kirke af granitkvadre regnes i hvert fald sædvanligvis for bygget i 1200-tallet, fortæller kirkens sognepræst gennem de senest 27 år, Holger Laursen. Og faktisk regnes både døbefonten og det gamle alterbord i sten for samtidige med kirkens indvielse. Det særlige ved døbefonten i Gettrup Kirke er de indhuggede symboler hele vejen rundt øverst på fonten, hvor man straks ser både kristne kors og torshamre. Derfor er døbefonten fra det sydthyske med i en ny bog, der udkommer i dag, tirsdag, på Syddansk Universitetsforlag. Bogen hedder ¿Indvandrerne i Danmark¿ og er skrevet af Bent Østergaard, Hvidovre, tidligere lærer og skolebibliotekar i Avedøre, nu forfatter, medstifter af Amnesty Internationals danske afdeling, tidligere bestyrelsesmedlem i bl.a. FN-Forbundet og Dansk Flygtningehjælp samt medlem af Flygtningenævnet 1983-2001. Bent Østergaard ser døbefonten i Gettrup som det bedste eksempel på, at selv om man indførte kristendommen i Danmark og byggede kirker, så gjorde man som man plejede og i øvrigt var det jo rart med en religiøs helgardering. Mærkelig dekoration Den kendte danske historiker Mouritz Mackeprang (1869-1959), bl.a. direktør for Nationalmuseet, udgav i 1941 bogen ¿Danmarks middelalderlige Døbefonte¿, som kom i en ny udgave i 2003. Han har også været i Gettrup - eller i hvert fald set billeder af fonten - og beskriver den som ¿mærkelig¿. Ikke af type, men ¿ved kummens ejendommelige dekoration, der med undtagelse af det sidste kors er indhugget medfine, kun et par millimeter dybe linjer.¿ Mackeprang skrev videre: ¿Dens udseende fremgår tilstrækkelig af udfoldningen, hvorimod det næppe vil være muligt at finde en fornuftig tolkning af de forskellige tegn, af hvilke de to T-formede unægtelig har megen lighed med det hedenske hammertegn, torshammeren. Rimeligvis er det vel at opfatte det hele som en slags magisk formular omsat i billeder.¿ Mackeprang henviser så til, at fonten tidligere har været omtalt af arkitekten J.B. Løffler (1843-1904) i ¿Ude og Hjemme¿ i 1881, mens ¿Trap: Danmark¿ i sin seneste udgave fra 1961 blot henviste til Mackeprang. Hammertegn og -kors Datidens danske museumsfolk havde åbenbart svært ved at acceptere, at der kunne være et førkristent (hedensk) symbol indhugget i en døbefont. For i det store værk, ¿Danmarks kirker¿, der blev udgivet af Nationalmuseet i 1940¿erne (de to bind om Thisted Amt i 1942), hedder det om døbefonten i Gettrup, at den ¿har under den attiske mundingsprofil en frise af svagt indristede symboler: et uregelmæssigt georgskors, to brede hammertegn, et otte-eget hjul, et georgskors, et latinsk konturkors med lange endestreger for korsarmene, fire spydspidser (?), et georgskors og tre uregelmæssige ovaler. Frisen slutter med et stort hammerkors i relief ...¿ Stor tysk interesse Da Holger Laursen for mere end et kvart århundrede siden fortalte tidligere lærerkolleger på Herningegnen, at han skulle være præst i Helligsø-Gettrup i Thy, var der én, der sagde: ¿Det er jo der, hvor der er en interessant døbefont.¿ Men ellers er interessen gennem årene ikke kommet fra Danmark, fortæller Holger Laursen, der om en måneds tid går på pension. Dog var Silkeborg Museum for nogle år siden interesseret i at låne døbefonten til en udstilling, men menighedsrådet syntes ikke, at man kunne undvære den i et halvt år. Den interesse havde museet fået fra en tysk professor, og i det hele taget har der fra tid til anden været stor interesse fra tysk side for døbefonten i Gettrup, som Holger Laursen mange gange har vist frem til tyske gæster. Sankt Gertruds glans Interessant er naturligvis også, når man besøger Gettrup Kirke, at inde under træaltret fra slutningen af 1500-tallet står det gamle stenalterbord, hvori der i en lille blyæske ligger, hvad der menes at være relikvier af Sankt Gertrud. Hun levede 626-59 og var en nederlandsk abbedisse, hvis helgenkåring tilskrives slægtsskab med frankerkongen Karl den Store. Først sent blev Sankt Gertrud en i Danmark tilbedt helgeninde. 17. marts er Gertruds dag, og hun regnes af katolikkerne for den dødes hjælper den første nat på vej mod skærsilden. Sankt Gertrud er endvidere helgen for rejsende og vejfarende, og tidligere stod der små kapeller med træfigurer til hendes ære ved befærdede vejkryds. Når malingen og forgyldningen skallede af, sagde man: ¿Nu er glansen gået af Sankt Gertrud!¿

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...