Gettrup

Gettrups gamle plejehjem er fortsat til salg

Da kommunen krævede lokalplan, opgav interesseret køber fra Vejleegnen at etablere et behandlingscenter for kvinder

Plejehjemmet Vesterled i Gettrup blev i 2004 solgt til private, og siden har der været drevet lejrskole og lignende aktiviteter i bygningerne. En behandlingsinstitution er nu opgivet, og derfor vil ejerne gerne af med ejendommen. Arkivfoto

- Ja, vi vil da gerne have det solgt, siger Jess Zobbe, Struer. Han købte sammen med sin kone Bente pr. 1. oktober 2004 det gamle plejehjem Vesterled i Gettrup af den daværende Sydthy Kommune for 850.000 kr. Efter renovering har det så været lejet ud som lejrskole, turistindkvarteringssted og feststed: - Selve bookingerne kører fint over nettet, men det tager en del tid for os at tjekke efter udlejning, at få gjort rent og at holde det ved lige. Min kone, der er sygeplejerske, har igen fået fuldtidsjob, og selv driver jeg en forretning. Så nu må vi bruge alle vore søndage på ejendommen i Gettrup. Derfor har den i et stykke tid været til salg, siger Jess Zobbe. Det er Bunzel Erhvervsmæglere, Herning, der nu udbyder ejendommen til 2,9 mio. kr. Hvilket er noget lavere, end det ægteparret tidligere har forlangt for ejendommen, medgiver Jess Zobbe. Læs mere i Thisted Dagblad onsdag