Gymnasiale uddannelser

Gevinst for ungdomsuddannelserne

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er en gevinst for landets ungdomsuddannelser I dag har staten ansvaret for indholdet i uddannelserne, og fremover vil staten også få ansvaret for driften af det almene gymnasium og hf. De uddannelser overgår til selveje og taxameterstyring ligesom de fleste andre uddannelsesinstitutioner.

Der har været kritik af dette forslag. Hvad sker der på sigt med gymnasier i udkantsområder? Tager staten mere magt til sig ved denne manøvre? Svaret er: Tag det nu roligt, vi gør ikke dette for at afvikle, men for at udvikle. Vi forbereder os naturligvis meget grundigt, så gymnasiernes situation og særlige behov er fuldt belyst, inden reformen træder i kraft i 2007. Herefter er der en to-årig overgangsperiode, og gymnasierne vil først helt overgå til selveje og taxameterstyring i 2009. Der er indlagt tid i processen til at finde en løsning, der afspejler de indholdsmæssige mål, vi har sat for de gymnasiale uddannelser. Mål, som er knæsat med en stærk indholdsreform af gymnasieområdet. Jeg agter naturligvis ikke med strukturændringerne at underminere den indholdsreform, sådan som jeg har konstateret, at nogle mørkemænd allerede nu forudser - f.eks. i form af øgede klassekvotienter, kvalitetsforringelser, større frafald og gymnasielukninger. En ny struktur ændrer ikke på indholdet i gymnasiereformen eller dens krav om bredde i udbud, valgfag osv. Den centrale indholdsstyring og det centrale tilsyn fastholdes. Ændrede ejerforhold på gymnasierne ændrer ikke ved den nationale standard og det ensartede høje niveau på hele landets gymnasier. De nye, lokale bestyrelser med repræsentanter fra kommunerne og det lokale erhvervs- og kulturliv samt evt. aftagende uddannelsesinstitutioner får ganske vist flere lokale frihedsgrader end gymnasierne har i dag. Men ikke til at afvige fra de nationale krav til uddannelsernes indhold. Bekymringen for taxameterprincippet er også overvurderet. I fastsættelsen af taxametrene til de almen gymnasiale uddannelser vil der blive taget hensyn til uddannelsernes særlige indhold og gennemførelse. Begrundede forskelle mellem uddannelserne vil derfor naturligvis blive afspejlet i de konkrete taxametre. Ganske som begrundede forskelle mellem f.eks. hhx- og htx-uddannelserne i dag afspejler sig i forskellige taxametre. Selveje indebærer en styrket mulighed for samarbejde mellem ungdomsuddannelserne. Ensartede rammevilkår for ungdomsuddannelsesinstitutionerne er en forudsætning for større samarbejde. Dermed understøtter strukturændringen gymnasiereformens intention om større samarbejde mellem de gymnasiale ungdomsuddannelser i form af udbud af valgfag på tværs af uddannelser og lettere mulighed for skift af ungdomsuddannelse. Udstrækningen af skolesamarbejder skal udspringe af lokale ønsker. Et samarbejde mellem to institutioner kan være at udbyde visse gymnasiale valgfag på tværs af institutionerne, så der kan etableres undervisningstilbud, der på grund af beskeden søgning på én institution ellers ikke ville kunne oprettes. Målet med det større samarbejde er at sikre bredere og bedre uddannelsesudbud på den enkelte institution - særligt i områder, hvor søgningen er lav. Det er en fejlslutning at forvente dårligere udbud og måske endda gymnasienedlæggelser som følge af reformen. Tværtimod vil reformen styrke uddannelsesudbudet i områder med lav søgning. Samlet bliver den nye struktur et fremskridt for ungdomsuddannelserne. Strukturudspillet understøtter, at unge møder et mere stærkt lokalt forankret, fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem med ligestillede og samarbejdende uddannelser. Der kommer nu et stærkt fundament for, at flere unge vælger rigtigt første gang, at færre falder fra, og at skift af uddannelse og institution bliver lettere for den enkelte unge.