Forurening

Gift-kaos i byggeriet

Håndværkere udsættes for PCB, bly, asbest og kviksølv på grund af uvidenhed

Der findes masser af giftstoffer i byggeriet. Arkivfoto
Der findes masser af giftstoffer i byggeriet. Arkivfoto Jørn Deleuran

DANMARK: Håndværkere udsættes for PCB, asbest, bly og kviksølv på grund af uvidenhed og bevidste tilsidesættelser af reglerne ved nedrivningsopgaver

- Selvom genanvendelsen af byggematerialer er nået langt, så betyder uvidenhed og bevidste tilsidesættelser af reglerne, at mange nedrivningsopgaver bliver udført forkert i forhold til håndtering af miljøfarlige stoffer som PCB, asbest, bly og kviksølv. Dermed udsættes medarbejdere i nedrivningsvirksomhederne og andre håndværksvirksomheder for de ekstremt miljøfarlige stoffer, som kan medføre alvorlige sygdomme.

Det siger formanden for Dansk Byggeris Nedbrydningssektion, Thomas Kingo til entreprenør- og håndværkeravisen Mester Tidende

Nedbrydningssektionen vurderer, at mellem 50 og 70 pct. af nedrivningsopgaverne ikke udføres korrekt i forhold til håndtering af miljøfarlige stoffer.- Det er slet, slet ikke holdbart understreger Thomas Kingo, der ser frem til den nye bekendtgørelse om selektiv nedrivning, som er på trapperne, som en del af PCB-handlingsplanen.

Sortering ved nedrivning

Kontorchef Dorte Hermansen, Miljøstyrelsen/Jord og Affald, siger til Mester Tidende, at styrelsen ikke råder over data, der kan godtgøre, at reglerne tilsidesættes i det omfang som Nedbrydningssektionen vurderer, men at Miljøstyrelsen prioriterer området højt.

- En række af initiativerne i handlingsplanen for håndtering af PCB i bygninger retter sig således mod at styrke udsorteringen af det farlige og problematiske materiale fra byggeaffaldet ved kilden dvs. i forbindelse med nedrivningen. Det gælder bl.a. reglerne om anmeldelse af screening for og kortlægning af PCB i visse ejendomme, regler som trådte i kraft 1. januar 2013, og de kommende regler om selektiv nedrivning, siger Dorte Hermansen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden