Giftslanger skabte panik på tog

Fire poser med dødeligt giftige kobraslanger skabte panik på et tog i Vietnam.

Fire poser med dødeligt giftige kobraslanger skabte panik på et tog i Vietnam. Foto: Flickr.com

Fire poser med dødeligt giftige kobraslanger skabte panik på et tog i Vietnam. Foto: Flickr.com

Den nærmest grinagtigt dårlige actionfilm "Snakes on a Train" var tæt på at blive til virkelighed i torsdags i Vietnam. Fire poser fyldt med slanger om bord på et tog på vej mod hovedstaden Hanoi skabte nemlig i den grad panik. Det skriver CNN.com I poserne, der til sammen vejede over 45 kilo, lå nemlig et utal af levende kongekobraslanger. Slanger skulle sikkert spises Slangerne, som blev opdaget af togpersonalet under et sæde, havde fået syet munden sammen, og deres endestation var muligvis i Hanois restauranter, hvor slanger er en delikatesse. Slangerne blev efter togturen sat fri i naturen af de lokale skovmyndigheder. Kobraslanger er fredet i Vietnam, og slangesmugleren kunne derfor havde fået en hård straf, hvis han var blevet opdaget, men det lykkedes ham at undslippe under alt postyret. Kan dræbe på få minutter Kongekobraen er, ifølge Randers Regnskov, verdens største giftslange, og den kan blive op til seks meter lang. Den lever udelukkende i Asien og er berygtet for sit til tider iltre temperament. Dog er slangen ganske sky og angriber kun, hvis den bliver trængt op i en krog. Og i tilfælde af et bid er man ilde stedt. Dens gift kan dræbe et menneske i løbet af få minutter og sågar en elefant i løbet af et par timer.