Argentina

Gigant i svindelskandale

{ KØBENHAVN: Milliardkoncernen Skanska er blevet hvirvlet ind i en svindelsag i Argentina, hvor Skanska-ansatte har udskrevet falske fakturaer. Syv medarbejdere fyres i sagen, der koster Skanska mindst 10 millioner kroner, og selskabets chef for Sydamerika trækker sig. Den pinlige sag drejer sig blandt andet om fakturaer for maskiner, der aldrig blev brug, t og om godkendelse af fiktive fakturaer. Sagen er under behandling af de argentinske myndigheder, idet de falske fakturaer blev underskrevet af argentinske ansatte. Skanska er noteret på børsen i Stockholm. Entreprenørkoncernen omsatte sidste år for omkring 100 milliarder kroner verden over. /ritzau/