ISHOCKEY: Når Aalborg Pirates i resten af slutspillet skøjter ind i Gigantium Isarena, bliver det med et nyt hjemmebanenavn: Cool East Arena, der er en udløber af sponsorprojektet Cool East.
I sidste uge blev det offentliggjort, at ishockeyklubben Aalborg Pirates fremover er indehaver af retten til at sælge arenanavnet Gigantium Isarena. Og allerede nu kan klubbens adm. direktør, Thomas Bjuring, løfte sløret for det nye navn på Aalborg Pirates’ hjemmebane.
- Vi er rigtig glade for, at vi nu på lige vilkår med de øvrige sportshold i Aalborg har muligheden for at sælge stadionnavnet. I forlængelse heraf er det en stor fornøjelse for os at fortælle, at navnet er købt af Aalborg Havn for den resterende del af sæsonen. Og de har valgt at navngive isarenaen efter sponsorprojektet Cool East: Cool East Arena, udtaler Thomas Bjuring.
chat_bubble keyboard_arrow_down keyboard_arrow_up
Log ind