Gigtplejehjem blev vist frem

FREDERIKSHAVN:Der er virkelig sket markante forandringer på Gigtplejehjemmet i løbet af de seneste to år. Udefra har man kunne se de helt nye huse skyde op som den mest synlige forandring. Men også indendøre har Gigtplejehjemmet gennemgået en omfattende renovering, så alle beboerne er del af et leve-bo-miljø. De lange gange er bygget om og der er bygget til, så der nu er store fællesrum med køkken til hver afdeling. Og blandt længerne i det gamle og de nye tilbygninger har man shinet udenomsarealerne op. Samtidig er det tidligere Gigtplejehjem og de nye huse forbundet med en glasgang, så alle beboerne kan komme tørskoet til træningsfaciliteterne. I alt er Gigtplejehjemmet blevet bygget om for 60 millioner kroner, og i går og i eftermiddag kunne og kan alle interessede med egne øjne se,hvad de mange millioner er brugt til. Det sker i forbindelse med et stort åbent hus- arrangement, hvor man kan starte med at hygge sig med kaffe og kage. Derefter er der guidede rundvisninger rundt i hele huset heriblandt besøge nogle af de ældres lejligheder.