Gik til politiet om trusler

Vold 1. juni 2003 08:00

KØBENHAVN: En 22-årig mand blev i går fængslet for trusler mod en mand, der har fortalt politiet i Glostrup, at den 22-årige holdt en pistol mod hans pande. Manden er over en periode blevet truet af den 22-årige, der beskyldte ham for at stjæle seks gram hash. - Det forlangte han en bøde på 7000 kr. for, siger den vagthavende i Glostrup. Til sidst blev manden så træt af truslerne, at han gik til politiet, der anholdt den 22-årige i hans hjem, hvor politiet fandt en pistol. Den 22-årige har ikke villet tale med politiet. Dommeren i omegnsretten på Blegdamsvej fængslede ham i 14 dage. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...