Ginges fortid efterlyses

Lokalhistorisk arkiv i Brønderslev efterlyser materiale og beretninger fra Ginge.

Historier og effekter fra Ginge efterlyses til lokal udstilling.

Historier og effekter fra Ginge efterlyses til lokal udstilling.

- I forbindelse med kommunens kulturweekend 5. og 6. november skal vi have en udstilling om Ginge-bygningen. Og vi efterlyser materiale og historier fra Ginge, fortæller formand for arkivet Povl Erik Nielsen. - Der går jo en masse historier om Ginge, og de gamle arbejdere kender sikkert mange af dem. Dem vil vi gerne høre - og måske er der også folk i byen, der har noget materiale, vi kan låne eller få, lyder opfordringen fra formanden. Han nævner fotografier fra en svunden tid og gamle ting med Ginge-navnet på, som mulige effekter. Ring til Povl Erik - Det skal alt sammen bruges i forbindelse med udstillingen. Kulturweekenden holdes netop i Ginge-bygningen, og lokalhistorisk arkiv vil i den forbindelse fortælle om virksomheden. Skulle man ligge inde med materiale kan man kontakte Povl Erik Nielsen på lokalhistorisk arkiv eller ringe til ham på 40923111.