Frederikshavn

Gintberg gør grin med Læsø

- Det er Pia Kjærsgaards våde drøm, siger komiker Jan Gintberg på torsdag om et bestemt fænomen på Læsø.

Jen Gintberg besøger Læsø i programserien "Gintberg på kanten". Arkivfoto

Jen Gintberg besøger Læsø i programserien "Gintberg på kanten". Arkivfoto

Det gør han, når anden sæson af DR-programmet "Gintberg på kanten" begynder på Læsø. I programmet tager komikeren rundt og besøger Danmarks yderste kroge for at finde selvironien og de humoristiske historier i det ellers udskældte "udkantsdanmark". Efter to dage slutter Gintberg besøget af med et standup-show for indbyggerne. Og torsdag den 1. september er turen kommet til Læsø. Grænsen mellem den gule og den brune Her taler Gintberg blandt andet med en biavler om den brune bi. - Det er Pia Kjærsgaards våde drøm det her, siger komikeren om, at Læsøboerne har lavet en grænse, der adskiller den brune bi fra de almindelige gule bier. Jan Gintberg tager blandt andet også på tur med øens eneste skraldemand, spiser jomfruhummer-hotdog og ryger på en pibe, der er formet som et kvindelår.