Aalborg

Giraf fik unge

Torsdag morgen fik Aalborg Zoo endnu en indbygger

Giraffer får en hård start på livet. Deres første møde med verden er nemlig et fald på to meter.

Giraffer får en hård start på livet. Deres første møde med verden er nemlig et fald på to meter.

Moderen er girafhunnen Caroline, der fik sin unge nummer tre, og ligesom de to første gange gik fødslen uden problemer. Da dyrepasserne mødte ind, var fødslen i gang, og kalvens forben stak allerede 30 cm ud. Halvanden time senere var det hele overstået. - En giraf står op og føder, så det første en kalv oplever, er et fald på to meter, så det er ikke en blid velkomst til verden, den får, siger dyrepasser Paw Gosmer der oplevede fødslen på tætteste hold. Kalven er en tyrekalv, som det i øvrigt også har været de to foregående gange, Caroline har fået kalv. Den var efter 20 minutter oppe at stå, og kort tid efter diede den hos sin mor. Aalborg Zoos giraffer tilhører den underart, der hedder Rothchilds giraf, som lever i Uganda og Kenya.