Giro d'Italia-vinder forlænger med Astana

Vincenzo Nibali, som lige har vundet Giro d'Italia, har bundet sig til cykelholdet Astana frem til 2016.

Giro d'Italia-vinder forlænger med Astana

Cykelrytteren Vincenzo Nibali har forlænget sin kontrakt med det kasakhiske hold Astana.

Giro d'Italia-vinderen skrev torsdag under på en kontrakt, der binder ham til holdet frem til udgangen af 2016.

- Vi er meget tilfredse over at forlænge kontrakten med Vincenzo Nibali i dag, og vi ser frem til at hjælpe ham ved Vuelta a España i august og ved VM i Firenze i september, siger Astana-manager Alexandre Vinokourov til holdets hjemmeside.

28-årige Vincenzo Nibali vandt i sidste måned Giro d'Italia.

Jakob Fuglsangs holdkammerat kom i år til Astana-holdet fra Liquigas, hvor han også nød stor succes.

I 2010 vandt italieneren det spanske etapeløb Vuelta a España.

Næste år bliver det store mål for Vincenzo Nibali at gå efter den samlede sejr i Tour de France.

- Vi glæder os til at føre Vincenzo frem til Tour de France 2014, siger Alexandre Vinokourov.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.