Gistrup skole vandt årets brag

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

GISTRUP:Det blev Gistrup Skole, der vandt den bedste række, da der forleden var et stort indestævne i fodbold arrangeret af DR’s P4 Nordjylland og DGI Nordjylland.

Stævnet er ved at blive en fornem tradition og som de foregående år blev der hurtigt venteliste for at komme med.

Derfor har arrangørerne gjort meget ud af at fortælle de tilmeldte om vigtigheden i at møde op på selve dagen for møder et hold ikke op, er et andet blevet forhindret i at deltage.

Der kom heldigvis kun ét afbud i år og her lykkedes det at finde et hold, der ville deltage både i turneringen om formiddagen og i den om eftermiddagen.

Turneringen startede med, at alle hold kom næsten samtidigt og deltog til langt ud på eftermiddagen, så for at mindske spildtiden blev turneringen for et par år siden delt i en for de mindre øvede om formiddagen og de mere øvede fodboldspillere om eftermiddag.

Der var tyve hold med i fire indledende puljer i formiddagens turnering i de to haller i Gistrup Idrætscenter og puljevinderne mødtes indbyrdes to og to for at kæmpe om en plads i finalen.

Den kom i sidste ende til at stå mellem DGI Nordjyllands hold og Business Aalborg, der havde slået Føtex Eternitten i semifinalen.

Det stærke hold fra Aalborg kommune kom godt fra start og førte 5-1 inden DGI Nordjylland med en god spurt nåede op på 4-5.

Dermed blev der stor spænding, men kort før tid lykkedes det for Business Aalborg at lukke kampen og vinde 7-4.

Efter en kort pause, startede ligeledes tyve hold op i eftermiddagens turnering.

Efter en alle mod alle turnering i de fire pulje samt et par semifinaler endte TV2 Nords hold og Gistrup skole i finalen. Sidstnævnte havde vundet samtlige kampe indtil da og det lykkedes også at slå Mogens "kom forbi" Jørgensen med 6-3 i finalen og dermed fik det kombinerede lærer- og elevhold fra Gistrup overrakt vandrerpokalen af DGI’s kommunikationsmedarbejder Rune Andersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Brand kan antænde gasflasker - nu evakuerer politiet
Luk