gitta malling

blå bog

Født 7. juli 1966 på Glostrup Sygehus. Forældrene boede i Rødovre, hvor Gitta begyndte i Espelundskolen - en stor, moderne skole. I 3. klasse begyndte hun i en lille skole på Fyn, Hesselagerskolen, efter at forældrene var blevet skilt. Fra 8.-10. klasse gik hun i Gråsten Skole. 11. årgang: Nevada Union High School. Student fra Alssundgymnasiet, Sønderborg, 1987. 1987-89: Rejse, arbejde som pædagogmedhjælper m.v. 1989: Søgte ind på RUC (kommunikation) men bad om udsættelse og kom aldrig i gang. 1989: Etablerede teatergruppen Teaterkavalleriet. 1989-94: Semi-professionelt teaterarbejde i København, private kurser. 1992-94: Engagerer sig i etablering af den åbne scene, Københavneren, hvor hun er med i den kollektive ledelse. 1994-95: Uddannelse ved Philippe Gauliers teaterskole i London. 1995-96: Arbejde som ejendomsmægler i New York. 1996-2001: Freelancearbejde som instruktør og instruktørassistent. August 2001-2011: Teaterleder, Limfjordsteatret, Nykøbing. Tillidshverv: Næstformand i Foreningen af Små Teatre (FAST), medlem af Kunstrådets repræsentantskab (udpeget af Børneteatersammenslutningen). Gift med Lars Lundt (April 2001 i København). Mor til Bastian (12), Amanda (7) og William (2).