Giv de ledige et arbejde

Regeringsgrundlaget indeholder ikke særlig meget om de arbejdsløses vilkår. Det betyder dog ikke, at man har opgivet jagten på de arbejdsløse, den kommer med fuld kraft om et par år.

Der er dog nogle punkter i regeringsgrundlaget, som giver os en idé om, hvor regeringen ønsker at bevæge sig hen på området. Regeringen ønsker, at folk skal trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det vil man gøre bl.a. ved hjælp af kampagner og ved at "foreslå ændringer i visse særregler for ældre i dagpengesystemet". Der er tre særregler for denne gruppe: 1. De 58-59 årlige kan blive fritaget for aktivering. 2. De 55-59 årlige får forlænget dagpengeretten indtil de fylder 60 år. 3. De over 60-årige har kun 2½ års dagpengeret, mens de yngre har fire år. Det kunne være den sidste, man vil ændre, og det vil være fint nok. Men da statskassen sparer 1200 kr. pr. måned, hver gang en ledig går på efterløn, er det nok ikke den, man vil ændre. Så er der kun de to øvrige særregler tilbage, og en ændring af dem er en forringelse for de ledige. Man ønsker også at give løntilskudsordningerne et eftersyn. Det skal være velkomment, for det er tiltrængt. I samme afsnit skriver regeringen dog også, at man vil udvide brugen af løntilskud, når det drejer sig om at få indvandrere i arbejde. SiD påviste sidste år, at kommunerne fra 2001-2004 nedlagde 2040 ufaglærte stillinger som gartnere, brolæggere og rengøringsassistenter. I den samme periode er der oprettet 1312 nye løntilskudsjobs i de samme brancher. Den slags misbrug findes også indenfor det private erhvervsliv. De fleste a-kasser kan give mange eksempler på ledige, som efter at have fundet et ordinært job selv, pludselig ser dette omdannet til et løntilskudsjob, fordi arbejdsformidlingen eller en anden konsulent efterfølgende har kontaktet arbejdsgiveren og tilbudt ham løntilskud. Vi kan da håbe, at det er den slags misbrug, regeringen vil til livs. Skattestoppet gør dog, at der er grund til at forvente øget brug af løntilskudsjobs i kommunerne. I regeringsgrundlaget hører vi også koret fra de konservative og Dansk Arbejdsgiverforening: Den rituelle sang om, at rådighedsforpligtelsen skal skærpes, er sandelig med igen. Når man skriver det, så siger man indirekte, at de ledige ikke gider arbejde, men hellere vil gå derhjemme og hæve dagpenge. Det er nok ikke lige det signal, de mange tusinde fyrede i Nordjylland de senere år- senest Danish Crown i Hjørring - har brug for at høre. Politikerne håner disse mennesker, der er blevet arbejdsløse, fordi en arbejdsgiver udfra en kold økonomisk beregning flytter arbejdspladserne et andet sted hen. Politikerne skulle hellere hjælpe dem med at finde et nyt arbejde. Rådighedsreglerne er de senere år strammet helt ud i det absurde. Der er ellers en meget enkel metode til at løse det samme problem: Giv de ledige et arbejde, så finder vi hurtigt ud af, hvem der vil arbejde, og hvem der ikke vil. Landbruget kan dog glæde sig. Der bliver lovet en nedsættelse af beskatningen af landbrugets produktionsjord. Quod licet Jovi, non licet bovi (" hvad der er tilladt for Jupiter, er ikke tilladt for oksen" eller "der er forskel på folk" ) Der er også bebudet et eftersyn af "visse særregler på dagpengeområdet, som hæmmer fleksibilitet og dermed beskæftigelsen". Det er uklart, hvad der menes hermed. Til gengæld er regeringen helt klar, når den vil pålægge a-kasserne at oplyse deres medlemmer om, hvor meget det koster at være medlem af andre a-kasser. Det svarer til, at Bilka tvinges til at oplyse, hvad varerne koster i Brugsen. De nævnte tiltag kan forventes gennemført indenfor de næste to år. Velfærdskommissionen, som består af landets mest højreorienterede økonomer, kommer med en rapport senest i 2006. Det, der er kommet ud hidtil, lover ikke godt for fremtiden for de ledige og de svage grupper i samfundet. Derfor er der al mulig grund til at tro, at dette blot er de indledende øvelser til den store jagt på de ledige, der vil komme om 2 år. Frank Larsen, Wagnersvej 4, 9200 Aalborg SV, er gruppeleder i 3F/A Aalborg