Giv dine forsikringer et ski-ferie tjek

Kommer du til skade på skiferien, kan du være berettiget til erstatning, men det kræver, at du har styr på bl.a. forsikringer.

Fald på ski kan give grimme skader. Også på din økonomi. I hvert fald hvis du ikke er rigtigt forsikret. Foto: Iris/Scanpix

Fald på ski kan give grimme skader. Også på din økonomi. I hvert fald hvis du ikke er rigtigt forsikret. Foto: Iris/Scanpix

HELE LANDET: Det fortæller Berit Møller Lenschow, der er advokat hos Erstatningsgruppen i advokatkæden Advodan. Hun giver her seks gode råd til, hvordan du sikrer dig til skiferien, og hvad du gør, hvis uheldet er ude.

1. Husk det blå

Med det blå sygesikringskort er du sikret samme behandling, som borgerne i det land, du rejser i. I nogle tilfælde betyder det, at der er en vis egenbetaling for lægebehandling og hospitalsophold, hvis du kommer til skade.

Brækker du f.eks. benet på skiferien, risikerer du selv at skulle betale for hospitalsopholdet. Når du kommer hjem, får du kun refunderet udgifterne til behandlingen, hvis den også er omfattet af den offentlige forsikring på feriedestinationen.

På hjemmesiden huskdetblaa.dk kan du se, hvor stor egenbetalingen er på din ski-destination.

2. Tegn privat forsikring

Har du ikke allerede en privat rejseforsikring, der dækker dig på skiferien, så er det en god idé, at du tegner en, før din ferie starter. Du skal sørge for, at rejseforsikringen dækker hjemtransport og lægebehandling i tilfælde af uheld på skiferien.

Kommer du ud for en skiulykke, der giver varige mén, er det din ulykkesforsikring, der dækker og udbetaler erstatning. Har du derfor ikke allerede en ulykkesforsikring, bør du få tegnet en, inden du tager på skiferie.

3. Bær beviset

Det er en fordel at have forsikringsoplysningerne på dig, når du står på ski. Nogle steder vil lægerne ikke behandle dig, før de har garanti for, at der er dækning.

4. Få alle oplysninger

Hvis du kommer til skade, er det en god idé at få navne og kontaktoplysninger på vidner, der kan bekræfte ulykken. Og hvis der er andre implicerede, skal du forhøre dig, om de har en ansvarsforsikring og få de relevante oplysninger med det samme.

Du skal også skal sørge for at få lægejournalen med hjem, hvis du bliver behandlet af en læge i udlandet.

6. Anmeld skaden korrekt

Når du er kommet hjem, skal du anmelde skaden de rigtige steder. Du skal sikre dig, at du er meget præcis, når du beskriver skaden, og at du får alt med i første gang. Har du først sendt beskrivelsen af sted, er den vanskelig at lave om.

/BLM/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst