Skolevæsen

Giv et løft

Vi er ikke så mange danskere, men til gengæld skal vi være de dygtigste til det, vi gør.

Bedre skoler og uddannelse er nødvendigt, hvis Danmark skal kunne konkurrere med udlandet i fremtiden. Udviklingen går desværre baglæns, og færre kommer i gang med en ungdomsuddannelse. SF vil derfor give folkeskolen et gevaldigt løft, så flere hjælpes til en bedre uddannelse. Det kan være svært for én lærer at klare en hel klasse fyldt af livlige børn, hvor mange først skal finde sig til rette i skolens rammer. Fundamentet for en god uddannelse lægges i de tidlige skoleår. SF foreslår derfor, at der skal være to undervisere i hver klasse i dansk og matematik fra 1. til 3. klasse. Det giver meget bedre mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Vi ønsker ikke, at nogen børn bliver ladt i stikken, fordi der ikke er tid til dem. Når læreren ruller Europakortet ned, og Tyskland stadig er delt i øst og vest, ville man tro, at det var i en historietime. Men nej! Forældet materiale og slidte bygninger er dagligdagen i alt for mange danske folkeskoler. Skal vores børn virkelig bydes forhold, som man ikke ville acceptere på nogen arbejdsplads? SF vil give 2 mia. kroner til at forbedre vores skoler. Heraf skal en betydelig del gå til moderne IT, skolebøger og ordentlige lokaler. Kommunerne skal ikke lades i stikken, så SF vil give dem muligheden for at skabe folkeskoler, der kan sikre vores børns fremtid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst