Hobro

Giv ikke Geller skyld for fiasko

Mødet med personalet på Farsø Sygehus var så stort et chok for amtsdirektør Per Okkels, at det udløste et personangreb på Marian Geller. Hun reagerer ud fra sin faglige baggrund som udviklingssygeplejerske.

Den stemmer - ikke overraskende - fuldstændig overens med det, jeg har hørt igen og igen fra fagpersonalet på Farsø Sygehus. Det nytter ikke nget at forsøge at give Marian Geller skylden for den fiasko, det vil vise sig at blive, når man nu om kort tid lukker akutmodtagelsen i Farsø og påbegynder flytningen af den medicinske afdeling til de gamle bygninger i Hobro. Beslutningen vil koste både velfærd, menneskeliv og øgede udgifter. Al tale om besparelser er rene luftkasteller. Allerede, som tingene fungerer i dag, er normeringen af personale højere i Hobro end i Farsø. Alene med den begrundelse, at bygningerne i Hobro er gamle og utidssvarende. Det kan kun blive et spørgsmål om kort tid, inden man må søge bevillinger til udbygning af Hobro sygehus. Der bør hurtigst muligt skabes et flertal af regionspolitikere, der kan sætte en stopper for denne åbenlyse fejltagelse. Imens dette sker, kæmper det dygtige personale i Farsø videre med at redde stumperne. Den omtalte studehandel udløser svære tider for ledelsen. Det profeti har Per Okkels ganske ret i. Det skyldes, at udførelse af beslutningen kræver tiltag, der ikke kan forklares ud fra saglig ledelsesmæssig argumentation.