Giv landmænd kompensation

Miljøet har fælles interesse. Vi lever i en tid, hvor de fleste gerne vil tale om miljø. Alle synes at have en mening og en holdning hertil.

Disse holdninger og meninger er meget præget af. om man bor i byerne eller på landet. Er man decideret bymenneske, synes holdningerne at være meget ideologisk betinget. For det udprægede bymenneske er det f.eks. let at kræve af landbruget, at det skal undlade at sprøjte for ukrudt, så dyrkningen kan blive rentabel. Dette såkaldte sprøjtebælte er p.t. kommet op på mange meters bredde, målt fra vandløb. Et sådant forlangende lyder så enkelt. På sin vis er det jo også det, når bare den, der forlanger en sådan braklægning af landmandens produktionsapparat - for det er jo det, det er - også vil betale markedsprisen for det. Men når bymennesket hører, at deres "kærlighed til miljøet" koster penge - mange penge - så står de af, eller rettere sagt så kryber de til ekspropriations metoden. Det vil sige, at man med en lov herom i hånden fratager andre, hvad de har betalt dyrt for. At reducere andres indtjeningsmuligheder uden den nødvendige modydelse, synes at være en ukendt tanke hos dem. Men hvad nu om modparten (landmanden) til bymennesket med en tænkt lov i hånden, kunne forlange en 20 pct. s lønnedgang af dem til gengæld for deres forlangende af ham. Herefter må de miljøelskende så vænne sig til den tanke, at der faktisk mangler 20 pct. i årsindkomsten i forhold til det, den oprindeligt skulle have været. Det bliver godt nok til mange penge i årenes løb! Sagen er jo den, at det netop er det, miljøelskerne har til hensigt at byde landmændene. En sådan tankegang siger vi Kristendemokrater nej til. Det er fint nok med en miljøzone ved vore vandløb, men landmanden skal have kompensation herfor.