Trafikforhold

Giv os et Storetorv som er midtpunkt

Storetorv, som det så ud, kort før udgravningerne begyndte. Ralf Topp mener ikke, der bør være parkeringspladser ved torvet i fremtiden, men at byrådet skal gribe chancensen for at skabe ¿et torv, vi kan være stolte af at vise frem¿. Arkivfoto

Storetorv, som det så ud, kort før udgravningerne begyndte. Ralf Topp mener ikke, der bør være parkeringspladser ved torvet i fremtiden, men at byrådet skal gribe chancensen for at skabe ¿et torv, vi kan være stolte af at vise frem¿. Arkivfoto

P-PLADSER:I Thisted Dagblad fredag starter Thisted Handels- og Industriforening - i temmelig god tid, må man sige, og tak for det - en debat, om der forsat skal være parkeringspladser på Store Torv efter færdiggørelsen af det nye indkøbscenter. Mange modstandere af det nye center har brugt som argument, at det vil ødelægge Storetorv. Nu mener jeg ikke, at der har været eller er et torv at ødelægge. I al den tid, jeg kan huske tilbage - jeg er født på Thisted Sygehus i 1961 - har Storetorv i Thisted været grimt og kedeligt, lidt asfalt her og en parkeringsplads der, og en pølsevogn, først på hjørnet, siden midtpå, og det var så det, på det torv, som burde være det centrale midtpunkt i Thisted. Det har byrådet nu en chance for at lave om på. Lad os nu få et torv, vi kan være stolte af at vise frem, og på det torv skal der ikke være biler, en taxaholdeplads og plads til en par handicapparkeringspladser er helt i orden henne i den ende, hvor museet ligger. Men derudover bør der tænkes nyt. Jeg mener, at Storetorv skal hænge sammen med Storegade/Vestergade som gågader, og det nye torv må meget gerne se ud, sådan som det nye Havnetorv gør. og, ja. naturligvis skal der også være plads til en pølsevogn.