Giv os rene fødevarer

At lave mad - det går da ud på at tage plastikemballagen af og varme ovnen til 220 grader ikke? Hjemmelavet mad bliver droppet til fordel for færdigretter, eksempelvis er Dr. Oetkers salg af frostpizzaer er steget med 19,8 procent og i supermarkeder er salget af færdiglavede retter og frostvarer også boomet de sidste par år.

Coops kategorigruppechef på kolonial og frost, Brian Gøbel Poulsen udtaler: Vi ser en generel flad udvikling på markedet for klassiske frosne færdigretter, men til gengæld ser vi en tydelig vækst på markedet for såvel supper og pizza. Det er uhyggeligt, at så mange unge mennesker er så dårlige til at lave mad, at det i virkeligheden er en nemmere løsning for dem at købe færdigretter, det at spise er ikke længere noget, der er hyggeligt og sjovt, derfor er det også ekstra vigtigt at vide, hvad det er vi putter i munden af tilsætningsstoffer etc. Trods regeringen satsning overfor brug af genmodificerede fødevarer, er størstedelen af danskerne heldigvis skeptiske overfor genmodificerede fødevarer, hvorfor også spise genmodificerede fødevarer, når man ikke kender risikoen og ikke kan se fordelene? En undersøgelse foretaget for FoodCulture viser, at kun 27 procent af danskerne mener, at det er acceptabelt at bruge genmodificerede afgrøder i fødevareproduktionen. 61 procent siger nej tak. Man har hørt om, at det godt kan være farligt det her, hvorfor skal man så acceptere, at der bare er en minimal risiko ved det man spiser, eller det man giver sine børn at spise, hvis der ikke er nogle direkte fordele ved det?, lyder det fra sociolog Janus Hansen fra Copenhagen Business School. Samtidig viser en undersøgelse fra Wiens universitet med mus, at génsplejset mad ødelægger forplantningsevnen. Undersøgelsen viser, at dyrene efter fire generationer får betydeligt svækkede afkom, resultatet af denne undersøgelse viser at menneskehedens overlevelse kan være i truet af industriens og teknologiens opfindsomhed inden for génmanipulation. En så skadelig effekt er ikke tidligere blevet påvist så entydigt, som de østrigske forskere har gjort det, skriver Daily Mail. For at holde prisen på fødevarerne nede, erstatter mange fødevareproducenter de gode råvarer som frugt, kakao og planteolier med billig sukker, hvilket betyder, at discountglade danskere indtager langt mere sukker end forventet. Samtidig får forbrugerne sværere ved at gennemskue sukkerindholdet i madvarerne, fordi en række af fødevareindustriens sværvægtere nu indfører en ny ernæringsmærkning på fødevarerne, den såkaldte GDA, som ifølge Forbrugerrådet er stærkt vildledende, særligt når det gælder sukkerindholdet. Det er en meget problematisk udvikling, vi ser mere og mere sukker, som listes ind i vores basisvarer, fordi varerne skal være billige, samtidig bliver forbrugerne vildledt, fordi producenterne med denne mærkningsordning kan få sukker- og kalorieindholdet til at fremstå lavere, end det er, siger fødevarepolitisk medarbejder Camilla Udsen, Forbrugerrådet. Mens den klassiske solbærsaft fra Rynkeby, består af 53 pct. solbærsaft, er eksempelvis hovedingredienserne i Coops egen og langt billigere solbærdrik sukker i form af glucose- og fruktosesirup, sukker og vand, mens kun 30 pct. af flaskens indhold er solbærsaft. prisen er 20,95 kr. for en liter, mens Rynkeby-saften koster mere end det dobbelte. Ifølge opgørelser spiser danskerne gennemsnitligt omkring 42 kilo tilsat sukker om året, og undersøgelser viser da også at fedtfattige light-produkter, som burde have et lavt kalorieindhold, der skal man kigge godt på sukkerindholdet, hvis man ønsker at tabe sig. Danmark må bide i det sure æble - eller mere præcist, det sammenklistrede kød, enzymet thrombin, der kan binde mindre kødstykker sammen til nye store stykker, som nu er godkendt i EU. Dette er et skråplan, vi må som forbrugere forlange at det er rene varer vi køber og ikke ”sammensatte” kødrester. Hvis man har kødrester tilovers ved udskæringer, bør det bruges som i dag til pølser eller hakket kød, fersk kød bør generelt være helt fri for tilsætningsstoffer, uanset om de er skadelige eller ej. Levnedsmiddelekspert Orla Zinck, direktør i Dansk Catering Center og som tidligere har arbejdet i Fødevarestyrelsen i ti år, er meget skeptisk, forbrugerne kan ikke være sikre på, om kødet er af ok kvalitet, udtaler han. Problemet er, at du kan tage noget affaldskød, forme det og få det til at se ud som om, det er ren kød. Det er, for at bruge et pænt udtryk, ren og skær svindel, siger han og tilføjer, forbrugerne kan jo ikke se forskel på, om bøffen de ser i supermarkedet er en hel bøf eller noget, der er samlet af småstykker«. Kødklister kan måske blive et hit på plejehjem og hospitaler, hvor sparekniven har været svunget så hårdt, at madbudgetterne er helt i bund, ligeså kan vi også risikerer at få det i mindre ambitiøse restauranter, pizzeriaer o. lign. og forbrugerne ikke en jordisk chance for at se, hvad det reelt er, de betaler for, selv om regeringens argument om, at forslaget er ledsaget af et krav om at kødet er mærket med oplysningen om, at der er tale om sammensat kød, for det kommer ikke til at stå i restauranterne eller pizzeriaerne. Det kan godt være at det umiddelbart ikke er farligt at spise kød, der er limet sammen ved brugen af enzymet, der kan fungere som klister i al slags kød på grund af indholdet af proteiner, men det er ulækkert. Det har jo før vist sig, at visse tilsætningsstoffer umiddelbart ikke var skadelige, men som senere viste at længere tids brug kunne være meget skadelige, tør vi tage chancen for, at vi ikke skader vore børn? Må vi fremover bede om rene fødevarer, uden diverse tilsætningsstoffer eller genmanipulation.