Prostitution

Giv os ret til samarbejde

PROSTITUTION:Sexarbejdere må ikke samarbejde med hinanden eller med andre. Det er meningen med rufferiloven. Det er en forældet lov, der stammer fra dengang, hvor man satte sex uden for ægtesengen lig med utugt, og hvor man ikke troede på kvinders evne til at bestemme over egen seksualitet. Men politikernes mening med loven var – og formentligt er – sikkert langt hen ad vejen god. De forestiller sig skumle mennesker, der tjener penge på stakkels kvinder, og det vil de gerne forhindre. Dog er såkaldt passivt rufferi ikke strafbart, som lektor Tina Bømler forklarede ("På kanten" søndag 10.5.). Men det vil Tina Bømler have sat en stopper for. Hun vil gøre det ulovligt for medier at bringe vores annoncer, og for udlejere at leje lokaler til os. Hun taler om politikernes dobbeltmoral, når de på den måde tillader nogle, men ikke andre, at tjene penge på andres sexarbejde. Dobbeltmoral er skidt. Men det er ofte bedre end slet ikke at have nogen moral. Det er det, man må konstatere er tilfældet for Tine Bømlers vedkommende. Hun har tidligere talt for et nuanceret syn på sexarbejde, hvor anerkendelsen af frie valg ikke forhindrer hjælpen til dem, der har behov for det. Men hun ved udmærket, at en yderligere stramning af rufferiloven især vil ramme de mest udsatte. Det gælder stofbrugerne på gaden og de migranterne i vores branche. I Norge har man i mange år har man i mange forhindret enhver udleje af lokaler til sexarbejdere. Konsekvensen er, at 40 procent af sexarbejderne i Norge arbejder på gaden, mens det er under 10 procent herhjemme. Hvis vi forbyder udleje af lokaler til sexarbejdere i Danmark, vil vi ende i norske tilstande. Tina Bømler taler om, at sexarbejde er et socialt problem – hvilket i forvejen er vrøvl. Men samtidig med denne påståede omsorg for os, lægger hun ekspertise til et forslag, som hun ved vil skade os. Hykleriet kunne dårligt være mere tydeligt. Jeg ville dog kunne respektere det, hvis hun sagde det ligeud: At hun vil ryge os ud. Tina Bømler kan ikke lide sexarbejde. Jeg og SIO er ligeglade. Hun må mene, hvad hun vil. Hendes - eller andres - modvilje mod os må ikke stå i vejen for, at vi får samme rettigheder som alle andre i samfundet har. Herunder til at samarbejde med hinanden og forretningspartnere, som vi vil. Det vil paradoksalt nok også være i tråd med meningen med rufferiloven. Den virker mod sin hensigt. Mange sexarbejdere har samarbejdspartnere, som nu er gjort kriminelle, og som derfor tager en overpris. Hvis de blev legale, ville konkurrencen betyde, at vi ikke skulle betale mere for lokaler eller annoncering end andre.