Aalborg

Giv os...

KRIMINALITET:Søndag 12.7., min sidste nat på jobbet inden ferien, kunne sagtens have haft en katastrofal udgang. Regnen stod ned i tykke tove, da jeg ved 1.30-tiden på cykel drejer ned i Egensevej-tunnellen ved Statoil og til mit store chok ser en gruppe på ca. 12-15 unge af såkaldt anden etnisk baggrund i fuld gang med at "skrælle". Da jeg er nået halvt igennem den truende masse, begynder stumper at fyge omkring mig med tilråb som "Fucking Danmark", men heldigvis slipper jeg uden fysiske mén. Vred og ærgerlig når man hjem, googler Aalborg Politi og får det næste chok: En telefonsvarer med anvisning om næste morgens åbningstider, så går gassen af ballonen (måske hensigten), medens jeg tænker: Giv os Danmark tilbage!