Epilepsi

Giv patienterne rigtig medicin

NORDJYSKE Stiftstidende havde fredag 24.12. vigtige artikler om bureaukratiet ved at søge Lægemiddelstyrelsen om individuelt tilskud til en dyrere medicin end det billigste præparat. Læger argumenterer over tidsforbruget ved at søge, mens Lægemiddelstyrelsen bagatelliserer og finder det i orden, at læger bruger deres dyrebare tid på papirarbejde i stedet for at behandle patienterne.

Min ældste datter har epilepsi, og en overgang fik hun udleveret Delepsine i stedet for Deprakine, hvilket gav bivirkninger i form af hovedpine, kvalme og dobbeltsyn. Det var ikke helt nemt at få lægen til at skrive "ej S" på recepten, og jeg forstår sådan set godt lægens modvilje mod at blive kontormand. Op til jul har Folketinget arbejdet med "L 102" – den lov om medicintilskud, der skal sikre, at apoteket altid udleverer det billigste præparat. Dansk Epilepsiforening arbejder intenst for – med fuld støtte fra Danmarks eneste epilepsiprofessor, Peter Wolf, - at epilepsimedicin ikke skal kunne substitueres. Det er ikke, fordi vi mener, en patient er bedre behandlet med et dyrt præparat end med et billigt. Det er fordi vi ønsker, at en patient, som bliver fri for epilepsianfald på et bestemt præparat, skal kunne fortsætte med det præparat. Og ikke tvinges til at få et andet, når recepten skal fornys, fordi dette andet præparat netop den dag er lidt billigere. Når man har epilepsi, er det simpelt hen alfa og omega at blive fri for anfald. Og at stole på sin medicin. Tænk blot på, hvad det kan betyde for en bilist, hvis medicinen svigter. Et kopiprodukt er ikke 100 pct. identisk med originalpræparatet, og derfor er det for personer med epilepsi alt for utrygt at skifte, enten mellem forskellige kopipræparater eller mellem en kopi og originalpræparatet. Den patient, der er blevet anfaldsfri på et bestemt kopiprodukt, skal altså kunne fortsætte på det. Vi har fremført de synspunkter over for Sundhedsministeriet, Folketingets sundhedsudvalg og de politiske ordførere på lovforslaget, herunder SF'eren Lene Garsdal. Vi håber, de har forstået budskabet, selv om vi endnu har til gode at læse, at Lægemiddelstyrelsen har planer om at være rent gummistempel. Så længe Lægemiddelstyrelsen skal foretage en individuel bedømmelse, er sagen for epilepsipatienter meget, meget utryg. Det ideelle vil være, om Danmark læner sig op ad situationen i andre nordiske lande og vedtager, at epilepsimedicin ikke må substitueres. Hvor mange årsværk skal læger mon anvende til at søge? Der er omkring 55.000 epilepsipatienter i Danmark. Der er tusinder med demens og knogleskørhed, hvor jeg forstår, der også er problemer. Hvis vi ganger det samlede antal med 5 minutter og hertil lægger arbejdstiden for de personer, Lægemiddelstyrelsen skal ansætte til at behandle de mange ansøgninger...