Skagen

Giv plads til tørdok

UDVIKLING:Selvfølgelig skal Karstensens Skibsværft have lov til at bygge den tørdok. Jeg vil da gerne indrømme, at det er noget af et kolos, men jeg vil vælge at se den som et vartegn for Skagen. Forstået på den måde, at Skagen, udover at være en kulturby, også er en by der er gang i rent arbejdsmæssigt. Det er da rigtig dejligt, at der stadig er nogen, der kan og tør gå igang med sådan en stor opgave. Så vi kan bevare nogle gode arbejdspladser, så det ikke kun bliver en turist by. Jeg forstår ikke Peter Sørensens udtalelser på byrådsmødet 11. april. Er du ude på at lægge resten af Skagen død? For det er jo det, der vil ske, vi snakker trods alt om cirka 200 arbejdspladser. Du siger også, at den kan ligge et andet sted. HVOR? Den er da nødt til at ligge der, hvor havnen er.