Gymnasiale uddannelser

Giv sabbatåret et målrettet indhold

Friåret mellem gymnasium og videre uddannelse til diskussion

Rækker gennemsnittet ikke til at komme direkte ind på drømmestudiet, er det en god ide at bruge et planlagt sabbatår til at arbejde målrettet med at samle point. Mange unge, der i denne tid fejrer de nyerhvervede huer, trænger til en pause fra skolebænken, inden de går i gang med at læse videre. Værdien i sabbatår bliver livligt diskuteret i uddannelsesverdenen bl.a. ud fra perspektivet, om det øger studieegnetheden og kvalificerer studievalget eller ej. Vi mener, at en pause inden studiestart for mange er en god idé for at øge studiemotivationen og modenheden, inden det går løs på en uddannelse. Mange mellemlange uddannelser kræver direkte erhvervserfaring inden studiestart og ser i øvrigt gerne, at de studerende har lidt livserfaring før de går i gang. Danmarks Journalisthøjskole kan tjene som eksempel. Her er gennemsnitsalderen for nye studerende faktisk 25 år, og mange har en bred vifte af erfaringer med sig. Men også på universitetsområdet har sabbatten vist sin styrke. En undersøgelse fra Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet har netop vist, at studerende med et til to års pause klarer sig bedre end studerende, der kommer direkte fra gymnasiet. En pause kan altså godt betyde, at man klarer studierne bedre. Men for nogle er pausen simpelthen nødvendig for i det hele taget at komme ind på drømmestudiet. Er drømmestudiet en af de uddannelser, det er vanskeligt at blive optaget på, er det for mange nødvendigt at samle point for at øge muligheden. Hvis det er tilfældet vil vi anbefale, at man planlægger, hvad et sabbatår skal udfyldes med. Færre ind via kvote 2 I de senere år ér det ganske vist blevet lettere at komme ind på en videregående uddannelse, men der er stadig en række studier, det er svært at komme ind på. Vi må oven i købet regne med, at det for en række universitetsuddannelsers vedkommende bliver endnu vanskeligere i fremtiden. Fra politisk side, er der nemlig lagt op til, at andelen, der optages via kvote 2, det vil sige de ansøgere, der har suppleret deres gymnasiale eksamen med forskellige pointgivende aktiviteter, skal reduceres yderligere på universitetsområdet. Det betyder, at universitetsstudier som psykologi, medicin mv., hvor det traditionelt er svært at komme ind, vil blive endnu sværere at komme ind på, hvis gennemsnittet ikke rækker. Netop derfor er det vigtigt, at man er målrettet i sin indsamling af point. Forbered aktiviteterne Hvert år udgiver universiteterne og mange andre uddannelsesinstitutioner en pjece, der hedder Optagelse. Den indeholder oplysninger om, hvilke aktiviteter, der giver point på hvilke studier. Man kan læse om krav til aktiviteternes omfang, form, dokumentation og meget andet. Institutionerne har ikke de samme krav, og derfor skal man rekvirere pjecer fra alle de institutioner, man er interesseret i. Det kan f. eks. fremgå, at man skal have erhvervsarbejde i minimum seks måneder for at få point, at et udlandsophold skal være af fire sammenhængende måneders varighed for at give point. Ved at sætte sig ind i de forhold kan man således arbejde meget målrettet. Det er nemlig også sådan, at hvis der er et krav om, at en aktivitet skal have et bestemt omfang, f. eks. at et udlandsophold skal være på fire sammenhængende måneder, ja så får man kun point, hvis det faktisk er opfyldt. Dokumentation Arbejder man på at samle point, er det desuden vigtigt, at man sørger for at skaffe sig dokumentation for sine aktiviteter. Det er nemlig ansøgerens ansvar at sørge for at "bevise", at man faktisk har lavet en bestemt aktivitet. Det handler derfor om at gemme flybilletter og anden rejsedokumentation, at gemme lønsedler, årsopgørelser og få lavet erklæringer fra arbejdsgivere, så det er muligt at vise, at en aktivitet faktisk har fundet sted. Det siger sig selv, at der bliver mange papirer og dokumenter at holde styr på, men det er nødvendigt for at øge sine muligheder for at komme ind på drømmestudiet. De usikre parametre Selvom der arbejdes målrettet på at komme ind på drømmestudiet, er det ikke sikkert, at det lykkes, og for den enkelte uddannelsessøgende er det utrolig svært at vurdere, om der reelt er en chance eller ej. Det er nemlig ikke sådan, at man kan læse sig til, hvor mange point der skal til for at komme ind. I mange tilfælde vil det være en god levnedsbeskrivelse, der bliver udslagsgivende for, om man optages eller ej. Pjecerne om optagelse giver altså et godt udgangspunkt for at skabe et overblik mulighederne for at samle point. Men pjecerne giver ikke svar på alt. Er der ting, det ikke er muligt at finde svar på, vil det være en god ide at ringe til studievejledningen på institutionerne for at få de sidste ting på plads. Det er ærgerligt at gå glip af nogle point, man let kunne have fået, hvis man havde tænkt lidt mere over det.Pjecer og oplysninger om optagelse fås hos ivu*C eller på uddannelsesinstitutionerne.