Giv slip!

EMNER 25. februar 2003 07:00

Et centralt budskab i buddhismen er, at man ikke skal hænge fast i noget, knytte sig for hårdt til noget, for det vil uvægerligt bringe lidelse. Det bliver sværere og sværere at frigøre sig fra, og de tab, man lider, vil smerte mere og mere. Det gælder alt i vores liv, ikke mindst vores vaner. Vi du bevare din ånds frihed, må du selv befri dig og give slip. Jesus siger det samme, fx i Thomasevangeliet: "Ulykkeligt er det legeme, som er afhængigt af et legeme, og ulykkelig er den sjæl, som er afhængig af dem begge". Hæng ikke fast i fortiden Lad være med at ærgre dig over noget, du ikke længere har nogen mulighed for at ændre på eller gøre godt igen. Tyskerne siger: "Nicht ärgern – nur wundern". Er der noget i dit liv, der er gået galt, så må du undre dig over, hvorfor det er sket, og i dit indre lægge planer for, at det ikke skal ske igen. Vi skal lære af vores fejltagelser og den modvind, vi alle vil komme ud for. Det er en af de positive konsekvenser af de nedture, som livet ikke kan undgå at give. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Det er gennem modgang og kriser, at vi bliver modne og udvikler os til at blive hele mennesker. Især når vi kan regne med, at vores medmennesker vil hjælpe os, når det kniber. Og det gør de, hvis de altid selv har oplevet, at vi er der, når de har brug for os. Men når du har undret dig og overvejet, hvad der er sket, er det vigtigt, at du giver slip på det. Læg det på hylden, så det ikke falder ned i hovedet på dig igen og igen. Hænger du fast i det, vil det vedblive at hæmme dig og gøre ondt. I denne proces er tilgivelse vigtig. Kan du ikke tilgive, vil du heller ikke kunne give slip på det negative, der har ramt dig. Det vil komme i vejen for dit gode liv og forholdet til andre mennesker. Du må arbejde på at forstå, hvorfor det dårlige er sket, eller hvorfor andre har såret eller generet dig. Det vil gøre det meget lettere at tilgive. Tænk også på, hvad din egen rolle har været i det, der førte til krisen eller andres dårlige behandling af dig. Det er meget sjældent, at du ikke selv har en andel, eller at du ikke selv ville have kunnet forhindre, at det hele endte så skidt. Hvis du af hjertet tilgiver og glemmer det dårlige, der er sket, vil du blive fri og kunne komme videre i dit liv på en god måde. Det er aldrig for sent at række hånden frem. Husk også at tilgive dig selv. Noget af det sværeste er, hvis du er blevet skuffet af et andet menneske, som du har haft tillid til, og som du måske elsker. Det kan gøre forfærdeligt ondt, men det hjælper, hvis du af al magt forsøger at forstå det menneske. Hvis du ikke forsøger det, har kærligheden nok snarere været til dig selv og derfor ikke ægte. Kærligheden søger ikke sit eget, og elsker du virkelig et andet menneske, vil du kunne sætte dine egne behov til side og gøre dit bedste for at se, hvad der vil være godt for den anden og til den andens bedste. Hænger du krampagtigt fast i et forlist forhold, vil det gå ud over begge parter. Giver du slip, vil det sandsynligvis resultere i et bevaret godt forhold, omend på et andet niveau end før. Er der børn, vil det i højeste grad også gavne dem. Det værste, skilsmissebørn kan opleve, er, at deres forældre er uvenner. Har du ikke givet slip, vil det også ødelægge eventuelle nye forhold, som du indgår i. Det betyder ikke, at du ikke skal slås for at bevare dit ægteskab eller samlivsforhold, men det er vigtigt at kunne holde op med at kæmpe, hvis alt håb er ude. Dårlige vaner Vi tillægger os vaner livet igennnem, men de er ikke alle gode. Inderst inde ved vi godt, hvilke vaner der er gode og gavnlige, og hvilke der er dårlige og skadelige. De sidste kan medføre, at vi bliver syge eller så bundet af dem, at vi får et dårligt liv. Vi kan til en vis grad bilde os ind, at det er os, der har vanerne, hvor sandheden er, at det er vanerne, der har os i et hårdt greb. Bert Brecht har om lasterne sagt: "Vælg dig to ud. En er for meget". Grunden til, at det hedder laster, som er et andet ord for dårlige vaner, er, at de tynger os ned og binder os fast. Vi mister vores frihed til at gøre, hvad vi og andre har lyst til. Vi er fanget og ufri. I mange tilfælde bliver vi syge før eller siden. Det gælder ikke kun ved vanemæssigt brug af tobak, alkohol og andre misbrugsmidler, men også for eksempel ved en så stor optagethed af arbejde, at det er blevet til arbejdsnarkomani. Vi lever i en tid, hvor ting og penge spiller en alt for stor rolle. Reklamens magt og en dårlig fornemmelse af, hvad de egentlige værdier er, har medført, at mange har sat sig så hårdt, at de er i klemme økonomisk. De bruger alt for megen tid på at arbejde og til at tænke over, hvor pengene til overforbruget skal komme fra. For at slippe fri af dette gældsfængsel er det nødvendigt at kunne give slip på nogen af statussymbolerne. Men gevinsten er frihed til at kunne disponere over tid og penge, og måske blive mere lykkelig. Et gammelt eventyr handler om en konge, der blev spået, at hvis han ville være lykkelig, skulle han få fat i en lykkelig mands skjorte. Da han endelig fandt en mand, der var virkelig lykkelig, havde denne mand ingen skjorte. Mange knytter sig hårdt til deres hus, bil, indbo, andre ting og penge. Det vil så gøre meget ondt, når de skal af med noget af det – eller de ikke kan få mere. De er ikke klare over, at de sidder i et bur, selvom det måske er et guldbur. De glemmer, at ting og penge ikke kan spises, at kærlighed ikke kan købes, og at der ikke er nogen lommer i det sidste sæt tøj. Det er nogle stakkels mennesker. Livets virkelige værdier kommer først, når man giver slip på det jordiske gods, eller deler ud af det. Et gammelt ord siger, at det eneste, du kan tage med dig til den anden side af dødens port, er det, du har givet bort, mens du levede. Giv slip Når den tid kommer, hvor du skal over på den anden side, er det også vigtigt at kunne give slip. Det vil du kun kunne, hvis du ikke har bundet dig for hårdt til ting og mennesker i dit nuværende liv. Det kræver også, at du har fået et afslappet forhold til døden, så du har fået den sat på plads i din tilværelse og dit sind. Du må i tide overveje, hvad du tror på sker, når du skal afsted fra denne verden. Dødsangst gør det meget svært at give slip, men med en tro på, at der er et liv efter døden, kan du meget lettere slippe over på den anden side. I gamle dage var døden lige så naturlig som fødslen. Man samlede sine nære omkring sig og fik sagt ordentligt farvel. Mange, især ældre, kunne vælge deres eget tidspunkt at dø på. De opgav ånden, mæt af dage. De gav slip, fordi de vidste, at døden ikke er en afslutning, men en overgang. De var klar over, at livet skulle leves færdigt, som det er bestemt, at vi skal, men at der så venter os noget godt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...