Gjøl-troldens far hædret med skulptur

Fattig fiskersøn skabte de figurer, der er blevet verdenskendt - gæster fra England og USA ved afsløring af skulptur

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

GJØL:- Tænk engang, hvad Thomas Dam har udvirket. Hans trolde bringer lykke og er kendt overalt, så der er god grund til at fejre ham.

Sådan sagde Helle Bak Andreasen, formand for kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget i Jammerbugt Kommune, da hun i lørdag stod for afsløringen af en skulptur af Gjøls betydningsfulde bysbarn, Thomas Dam.

Han ville være født 100 år i år, og det har en række lokale kræfter i Gjøl ønsket af fejre, så nu er det sket dels med skulpturen, dels med en udstilling af Thomas Dams værker i Natur- og Kulturcaféen på havnen.

Han var nemlig ikke kun opfinderen af den lille Gjøl-trold, men også en meget dygtig træskulptør, som gennem tiden fik skabt en lang række relieffer og andre kunstværker. Derfor er det også yderst passende, at skulpturen af ham er lavet i træ.

At Gjøl-troldene er kendt verden over, blev også bevist ved ceremonien i lørdag, idet der var gæster fra både USA og England i form af en lille flok kvinder, der samler på Gjøl-trolde og er med i et omfattende interessefællesskab omkring troldene.

Skulpturen af Gjøl-troldens far er lavet af motorsavsskulptør Niels Ejnar Petersen, Odder, og den er skabt ud af en meget stor egekævle, hvilket skulle borge for holdbarheden.

- Ja, det gør det da, men den holder endnu længere, hvis den får noget Gori, fastslår Niels Ejnar Petersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden