EMNER

Gjort til tv-underholdning

20. marts blev dagen, hvor begge danske landsdækkende tv-stationer gjorde krig til underholdning, og hvor hver især brugte ca. 20 timer på at snakke og vise arkivbilleder om krigen i Irak. De få direkte billeder, man bragte, var ganske utydelige. Det var som at overvære en endeløs fodboldkamp, hvor kun det ene hold var på banen, og hvor kommentatorerne fra alle hjørner forsøgte at overgå hinanden ved i en uendelighed at gentage fortællinger om, hvad andre havde på hjertet og hvad de ikke selv kunne se, alt imens kameraerne bringer tidligere- og nuværende billeder fra de to holds tilskuere. Når to landsdækkende tv-kanaler sender de samme kedelige gentagelser i så mange timer i træk, så er det på tide, at nogen griber ind og får koordineret sendefladen. Krig som denne kan være nødvendig, men at gøre den til dobbelt landsdækkende underholdning er skammeligt Thure Barsøe-Carnfeldt Storskovvej 60, Dronninglund, barsoe@tdcadsl.dk