Løkken

Gl. redningshus står endnu

Blæst og vand er kommet bag på Kystfiskerimuseet i Løkken.

En bænk dingler fra den nye strandkant, efter stormen har bragt havet tætter på redningshuset i Løkken. Foto: Kurt Bering

En bænk dingler fra den nye strandkant, efter stormen har bragt havet tætter på redningshuset i Løkken. Foto: Kurt Bering

Det gamle redningshus i Løkken kan meget snart få brug for redning. Efter den seneste storm er vandet kommet tættere på den gamle bygning fra 1914. Selvom der endnu er et stykke vej, før redningsbygningen kommer til at dingle over afgrunden som sommerhusene i blandt andet Nørlev, så har havets indtog gjort indtryk hos bestyrelsen bag Kystfiskerimuseet, der i disse dage benytter huset, efter Redningsstationen lukkede i 1975. Utallige redningsaktioner Storm er ellers ikke noget ukendt begreb i området og redningshuset har, mens det stadig var i funktion, været involveret i utallige redningsaktioner og ti redningsarbejdere er omkommet i husets historie. Men selvom havets kræfter er kendt langs hele vestkysten, så plejer de ikke at være så voldsomme lige ved Redningshuset og de store skader ved stranden er derfor kommet bag på bestyrelsens medlemmer, der i de sidste par dage har studeret området for at fastslå Kystfiskerimuseets sikkerhed. Foreløbigt ser det ud til at museet slipper med skrækken, da det gamle redningshus stadig står på et solidt fundament.