Glad for opbakning

De kirkelige foreninger i Vrå er taknemmelige for den opbakning, der var til forårsmarked i weekenden i sognegården i Vrå. Der blev drukket kaffe i litervis og handelen gik livligt. Det blev til et overskud på ialt 5775 kroner, som deles mellem KFUM-spejderne og hjælpearbejdet i den 3. verden.