Glad musik i Parken

De Glade Musikanter spiller på scenen

De Glade Musikanter underholder onsdag. Arkivfoto: Flemming Møller Nielsen
Brønderslev 1. juli 2016 20:39

BRØNDERSLEV: Borger9700, Parkfestivalen og Kulturskolen fortsætter med hyggelige sommeraktiviteter på scenen i Rododendronparken.

Onsdag 6. juli klokken 19 kommer De Glade Musikanter og spiller dejlig harmonikamusik i en times tid.

Det er den kendte danske musik og sang, der bliver spillet - gode gamle melodier, som der kan synges med på.

- Så kom og få rørt stemmebåndet og hyg jer sammen med harmonikamusikanterne, lyder opfordringen fra Else Simonsen fra Borger9700.

- Vi fortsætter med sommeraktiviteter, hvor vi skal møde nogle af vore medborgere med anden etnisk baggrund. Onsdag den 20. juli skal vi lytte til kurdisk og egyptisk musik og onsdag den 10. august skal vi høre afrikanske kvinder synge i kor.

Fredag den 5. august skal vi opleve elever fra årets forfatterskole give bud på spændende poetry slam. Det bliver helt sikkert sjovt.

Og så skal I også allerede nu reservere søndag den 14. august kl. 15, der bliver der fantastisk opera. Der kommer nogle af Danmarks største talenter, der synger i hele verden og altså også i Brønderslev. De synger uddrag fra bl.a. Carmen og Barberen i Sevilla.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...