Glad musik med modent kor

Kor holder sang og musikaften

Koret Evangeliets Gyldne Sange er klar til den store sang- og musikaften. Privatfoto

Koret Evangeliets Gyldne Sange er klar til den store sang- og musikaften. Privatfoto

STENUM:Koret ”Evangeliets Gyldne Sange”, der har medlemmer i hele Vendsyssel, holder for sjette år i træk sang & musikaften, som holdes lørdag 13. april klokken 19 i Vesterkirken, Nattegallevej 7 i Stenum.

- Vi får i år besøg af Niels Peter Finne fra Bornholm (den syngende politimand), der spiller på sin harmonika, fortæller Bent Andersen og Ole Bøgh fra Evangeliets Gyldne Sange.

- Niels Peter Finne arrangerer månedlige sangaftner på Bornholm og København og sender tv på flere kanaler, er på den måde med til at udbringe evangeliet om Jesus Kristus gennem sang og musik. Han vil denne aften kort fortælle om arbejdet.

- Evangeliets Gyldne Sange er ikke tilknyttet en bestemt menighed, men er en lokal gruppe fra Midtvendsyssel, på 25 modne kristne fra forskellige kirker, som synger og spiller de gamle evangeliske sange. Vi vil gerne gennem sang, musik og vidnesbyrd forkynde evangeliet om Jesus, fortæller Bent Andersen og Ole Bøgh.

Der er flere forskellige instrumenter repræsenteret: klaver, saxofon, violin, bas, harmonika, guitar og banjo.

- Evangeliets Gyldne Sange har medvirket i mange forskellige sammenhænge, rundt om i Danmark, også besøgt vore nabolande Norge og Sverrige . Var sidste år på en 12 dages missions og nødhjælpstur til Rumænien, med møder i Budapest, Onesti, Alpele, samt to friluftsmøder i forbindelse med uddeling af nødhjælp i Rumænien. På hjemturen deltog vi i møde i Prag.

Evangeliets Gyldne Sange har udgivet to cd’er og én dvd.

Man kan læse mere om Evangeliets Gyldne Sange, på korets hjemmeside.

Der plejer at komme op mod 1000 til koncerten, der trækker publikum fra hele landsdeleN.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden