Glad musik på havnen

De Røde Skjorter underholder

Jørgen Ingvardsen
De Røde Skjorter har et stort og trofast publikum, når de hver tirsdag aften spiller ved Havnegrillen på havnen i Asaa. Foto: Jørgen Ingvardsen
Aså 13. juli 2016 19:43

ASAA: Uanset vejr og vind kan man være sikker på, at der hver tirsdag mellem kl. 19 og 21 frem til 9. august er levende musik ved Havnegrillen i Asaa. Det er ’De Røde Skorter’, der henlægger deres ugentlige øveaften til havnen, og det er der mange, der nyder godt af.

Sidste tirsdag var det koldt, blæsende og regnfuldt, men alligevel mødte der mange tilhørere op for at lytte og synge med på de kendte og populære melodier.

I godt vejr sætter man sig i det fri, men i tirsdags rykkede man ind under et halvtag, hvor der både er læ for vinden og ly for regnen. En enkelt valgte at blive siddende i sin bil med nedrullede vinduer i det blæsende vejr.

I løbet af de to timer, arrangementet varer, når man gennem mange af de melodier, der har adskillige år på bagen, men som alligevel holder en tirsdag aften på en blæsende havn i Asaa. Det er efterhånden blevet en tradition med disse musikaftener og en populær fornøjelse. Og så er den ganske gratis.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...