Glad Pirates-direktør: Vi fik ønskemodstanderen

Aalborg Pirates fik en fin lodtrækning i Champions Hockey League

Søren Olsson
Pirates-direktør Thomas Bjuring kunne glæde sig over lodtrækningen til Champions Hockey League. Arkivfoto: Claus Søndberg
Aalborg Pirates 17. maj 2018 06:08 - Opdateret 22. maj 2018 15:43

ISHOCKEY: De danske ishockeymestre fra Aalborg Pirates får en hård start på den kommende sæson.

Onsdag blev der trukket lod til Champions Hockey League, hvor aalborgenserne deltager for første gang, og de danske mestre blev parret med HC Frölunda Indians fra Sverige, Vienna Capitals fra Østrig og ZSC Zürich Lions fra Schweiz.

- Umiddelbart så er det en rigtig god lodtrækning. Vi ved, at det bliver sindssygt svært. Det har vi jo kunnet se på de andre danske hold, der har deltaget i den her turnering. Så det bliver enormt spændende, siger direktør i Aalborg Pirates, Thomas Bjuring.

- Samtidig ved vi, at det bliver en stor opgave at løfte rent økonomisk. Og også en opgave, hvor vi kommer til at have brug for noget hjælp. Men her kan vi da sige, at vi er godt tilfreds med gruppens sammensætning, når vi ser på det rent logistiske, siger Thomas Bjuring, der især er glad for mødet med Frölunda fra Gøteborg.

- Det var det hold, vi allerhelst ville møde. Dels er det et stærk ishockeyhold med en rigtig stor fanbase, og dels er det et hold, som det er nemt at komme til, og vi kan da håbe, at en del svenskere vil tage turen til Aalborg og og omvendt. Og så vil jeg da tro, at andre danske ishockeytilskuere også vil finde det interessant at se så gode hold i Aalborg, siger han.

Første spillerunde afvikles 30.-31. august.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...