Skolelukninger

Glad start i lukningstruet skole

} Selv om onsdagen betegnede begyndelsen til enden for landets nok ældste folkeskole, så var der ikke mange sure miner at spore, da Aarestrup Skole ved Skørping havde første skoledag. - Vi vil søge at lave det bedste skoleår i hele skolens historie, sagde konstitueret leder Jens Nielsen inden skolestarten. Noget af en løfte på en lukningstruet skole, der har eksisteret i 356 år. På skolen kunne man også glæde sig over, at man ikke har været udsat for den flugt af elever og lærere, der ellers var blevet forudsagt. Med 37 børn er elevtallet kun dalet et enkelt hak ligesom kun en enkelt lærer har fået job andetsteds. En forældregruppe, der søger at oprette en friskole fra næste år, ser også meget positivt på mulighederne. Friskolen skal have navn efter Gregers Krabbe - herremanden der usædvanligt fremsynet oprettede skolen midt i 1600-tallet.