Hjørring

Glad veteran atter bag egen disk

HJØRRING:58-årige Kurt Aagaard var egentlig gået på en lidt tidlig pension, men det blev simpelthen for kedeligt - og så kan man jo lige så godt åbne en B&O-butik i Hjørring. Omtrent sådan var ræsonnementet og for en uge siden åbnede butikken så - den eneste af sin slags nord for Limfjorden. - Det er en ren B&O-forretning, og jeg er utrolig glad for at komme igang igen, siger Kurt Aagaard, som har over 40 års erfaring i at drive forretning bag sig. En del af butikkens service er, at den holder åbent, når kunderne har fri - uanset om det skal foregå i butikken eller i kundens hjem, hvor Kurt Aagaard gerne hjælper med råd og vejledning om opsætning og placering af tv- og musikanlæg.