Gladbach slår Rønnows Frankfurt og tager førsteplads

Borussia Mönchengladbach er tilbage på førstepladsen i Bundesligaen efter en sejr over Eintracht Frankfurt.

Gladbach-spillere jubler efter en scoring i søndagens kamp. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Gladbach-spillere jubler efter en scoring i søndagens kamp. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Cirka et døgn efter at have mistet førstepladsen i Bundesligaen generobrede Borussia Mönchengladbach søndag aften den øverste plads i den bedste tyske fodboldrække.

Her blev Eintracht Frankfurt med Frederik Rønnow i målet slået med 4-2.

Dermed overhalede Gladbach både Wolfsburg, Freiburg og Bayern München i toppen af tabellen.

Gladbach har nu 19 point, hvilket er et mere end Bayern og to mere end Freiburg og Wolfsburg. Sidstnævnte missede tidligere søndag muligheden for at komme op på 19 point, da det mod Augsburg endte 0-0.

Frederik Rønnow indkasserede sit første mål, da Marcus Thuram i det 28. minut gjorde det til 1-0. I første halvlegs overtid fordoblede den tidligere FC København-spiller Oscar Wendt Gladbachs føring.

Danny da Costa bragte spænding ind i opgøret, da han cirka et kvarter inde i anden halvleg reducerede til 1-2.

Men Gladbach svarede igen og kom på 3-1 med et kvarter tilbage efter et mål af Nico Elvedi.

Frankfurt var dog ikke færdige. I det 79. minut gjorde Martin Hinteregger det til 2-3, og så var der lagt op til en spændende afslutning.

Med fem minutter tilbage slukkede Gladbach så Frankfurts comeback-håb, da Denis Zakaria gjorde det til 4-2.

Andreas Poulsen har stadig sine første minutter til gode for Gladbachs førstehold i denne sæson.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.