Skolelukninger

Glade børn lærer mere

SKOLELUKNING:På vegne af Lone, Marian, Tina, Stinne og Lise, forældre fra Børnehaven og Skolen i Øsløs: Hvis man vover den ufattelige tanke, at vi tænker på børnene, når vi laver skolestruktur, så virker det absurd at lukke Øsløs Skole. I Øsløs har vi nogle trygge og glade børn, der starter som 3-årige i børnehaven med at indtage de fælles faciliteter, som skole, børnehave og SFO har. En tryg indskoling, der lægger grunden til en god overgang til 4. klasse i Vesløs Skole. Hørt i skolegården: ”Det er verdens bedste skole - og jeg kan cykle derhen!” ”Må vi komme på besøg i Fritteren?”- spørger nysgerrige børnehavebørn, snart parat til skolestart. ”Og hvis jeg kommer til at savne børnehaven, går jeg bare ned og siger Hej” - sagt af børnehaveklassebarn. Vi har i Øsløs en tre-i en-model, som vi sætter stor pris på, og som vi ønsker at bevare.