MOSBJERG:Vendsyssel Friskole er i uge 31 rammen om en madskole for børn mellem otte og 12 år. Her arbejder 14 børn med at lære om ernæring, køkkenhygiejne og lave mad til sig selv.
Madskolen er arrangeret af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med 4H.
- 4H bygger på de gamle landbrugsdyder som have og dyr, selvom der i 4H i dag også spilles rollespil for eksempel, siger formanden for LandboNord Niels Vestergaard Salling.
Han var tirsdag på besøg i Mosbjerg sammen med næstformanden for 4H, Carsten K. Andersen, Nibe.
De var tilfredse med de de så: Glade børn, der havde travlt med at lave tortillias-fyld og udbene kyllinger under ledelse af Susanne Christensen.
Onsdag er udedag. Her besøger børnene Naturbruget Vasen og besøger en gård med kvæg for at se, hvor råvarerne til den gode mad kommer fra.
Fredag slutter madskolen med besøg af forældre og søskende til hjemmelavede boller og pandekager over bål.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.