Glade sommerdage som omkring 1900

Rejs tilbage til tiden iSæby i selskab med berømtheder, der har gæstet byen

SÆBY:Kulturelt Samråd i Sæby Kommune er for fjerde gang på banen med arrangementet "Glade Sommerdage". Det afvikles søndag den 14. august, hvor alle inviteres med på en rejse tilbage til tiden omkring år 1900. Hele familien får mulighed for at tilbringe en hyggelig og afslappende eftermiddag i det kommunale anlæg ved Fiskerstien bag Algade 3-bygningen med museumslokaler og aktivitetscenter. Der startes kl. 14 og sluttes kl. 19 med Ibsens Kapels efterhånden traditionelle sejlads for fuld musik på SæbyÅ. I det hele taget gælder det, at dagen i høj grad vil være præget af musik - leveret af Musikkorps Sæby,Fladstrand Spillemændene, Ibsens Kapel og Sæby Folkedanserforenings spillemænd. Sæby-Scenen sørger for, at haven er er befolket med gæster klædt som på digteren Herman Bangs tid iSæby, hvor han holdt til i Algade 3, da bygningskomplekset var Clasens Hotel. I den forbindelse vil deltagerne ud over værtsparret Brasen - af Herman bang omdøbt fra Clasen - kunne møde køkkenpigen og staldkarlen foruden en skare børn. Og byens 1900-honoratiores med borgmesteren i spidsen, politimester og postmester - alle med fruer - vil vise sig for at se hotellets sommergæster an og skænke selskabet glans. Brasen har hjerte- og husrum til de mere forarmede bohemer.Blandt berømthederne ved arrangementet vil naturligvis være Herman Bang, der oprindelige var ansvarlig for Glade Sommerdage-arrangementer på hotellet. Digteren får ved Sæby-Scenens hjælp besøg af kolleger. Fra Norge kommer således Henrik Ibsen, der var kendt som en stor beundrer af Sæbygaard Skov, byens strand og skønne møer. H. C. Andersen kigger, da han er på vej til Aalborg efter at have været på ferie på Skagen, kiggere forbi i Sæby på et kort ophold for sammen med hele selskabet at nyde musikken, spil og lege, vinen, vejret og det behagelige selskab. Også en flok kunstmalere vil slå sig ned i anlægget for at nyde godt af det smukke sceneri og lyset. Blandt de nuværende forfattere vil være Sæbys egen Hans Gregersen, der netop i år har udgivet en bog omkring forrige århundredskifte, "Sommerglæder i Sæby". Han vil på den baggrund holde foredrag i løbet af eftermiddagen. Arrangementet byder desuden på opvisning af Sæby Folkedanserforening - og senere får alle mulighed for at danse både vals og polka. Ved aftenstid inden sejladsen vil Ibsens Kapel inspireret afH.C.Andersens besøg spille danske sange og udlevere sanghæfter til deltagerne. - Vi håber, at også mange børn vil deltage i arrangementet. Anlægget indbyder til leg for både børn og voksne, siger formanden for Kulturelt Samråd,Margit Rimpler. Joanna fra Dybvad vil lege med de mindste, mens de lidt større bliver udfordret med gamle legeredskaber afPræstbro Borgerforening, der medbringer både stylter, balance-bom, armbrøst, firetræk og "fange høns"-redskaber. Desuden får alle mulighed for at spille kroket og petanque eller deltage i selskabslege.Det står henholdsvis Sæby Senior Kroket, Ældresagen iSæby Kommune og Sæby Borgerforening for. Der bliver muligehed for at nyde både eftermiddagskaffen og aftensmaden i anlægget. For "Glade Sommerdage-arrangementet" byder skam også på "Café Sommerglæder" og"Brasens Traktørsted".