Glæde i HK over nye arbejdspladser

Det nye center Udbetaling Danmark giver 200 HK job.

Susanne Nielsen er lokalrådsformand for afdelingen Frederikshavn og Læsø.Privatfoto.

Susanne Nielsen er lokalrådsformand for afdelingen Frederikshavn og Læsø.Privatfoto.

Forhåbentlig er udviklingen i beskæftigelsen ved at vende, Det sagde formanden for HK's lokalråd i Frederikshavn, Susanne Nielsen, i sin beretning da fagforeningen holdt lokal generalforsamling. Når det nye Udbetaling Danmark-center slår dørene op i løbet af efteråret bliver der virkelig brug for HK"erne. - Centret giver os 200 nye HK-arbejdspladser i byen. Omkring halvdelen af medarbejderne flytter med deres arbejdsopgaver fra de nordjyske kommuner, men det betyder altså, at der skal rekrutteres mellem 90 og 100 HK"ere til det nye center. Det er meget glædeligt, sagde Susanne Nielsen. HK indgår i øjeblikket i et samarbejde med jobcentre og handelsskoler om rekruttering og uddannelsesforløb, der kvalificerer til job i det nye center, blev det oplyst på generalforsamlingen. Knap 7 procent af HK"s medlemmer i Frederikshavn og på Læsø er i dag uden arbejde. Hun glædede sig også over, at lysfabrikken Martin flytter en hel produktion fra Kina til Frederikshavn, og at MAN Diesel & Turbo opretter et nyt testcenter i byen. - Det drejer sig selvfølgelig først og fremmest om job i produktionen, men det er godt for hele byen og gavner os alle, sagde Susanne Nielsen. Til HK Nordjyllands lokalråd i Frederikshavn/Læsø valgte generalforsamlingen Claus Henrik Nedermark, Pia Quist Degn, Rene Vestenbæk, Lisbeth Dørum, Jytte Grüne, Hanne Vistisen, Randi Offersøy og Lissi Nielsen. Susanne Nielsen var ikke på valg og fortsætter som formand. Som lokalrådsformand er hun desuden medlem af den fælles bestyrelse i HK Nordjylland.