Jammerbugt

Glæde i Kaas

Der er glæde i Kaas. Årsagen er, at den tidligere Bethesda kirke i Nørregade bliver jævnet med jorden.

- Det er fantastisk, det er dejligt og det er rigtig glædeligt. Det her har vi ventet på i mange år, siger Vagn Kvist, der er repræsentant for Kaas i landdistriktsudvalget. - Det er efterhånden fem år siden, vi sad i forsamlingshuset i Kaas og gav udtryk for overfor kommunen, at den skamplet, som Bethesda jo er, skulle fjernes. Men nu kan vi glæde os over, at der omsider sker noget i Kaas, siger Vagn Kvist.