Glæde i Sydthy over ny cykelsti
Strækningen på Grurupvej mellem Bedsted og Hurup ser nu endelig ud til at få en cykelsti
Opdateret 20. juni 2022 kl. 10:41
BEDSTED: - Det kommer godt nok en smule bag på mig, for det er faktisk nyt for mig. Men jeg er da fuldstændigt henrykt og lykkelig nu.
Lars Peter Kjær Christensen, Bedsted, er glad, men tydeligt overrasket, da han hører, at den længe ventede cykelsti på Grurupvej mellem Bedsted og Hurup endelig ser ud til at blive en realitet.
Han har kæmpet for anlægningen af en cykelsti på Grurupvej i flere år, da en del skolebørn bruger vejen til skole i Hurup. Den tunge trafik på vejen har gjort, at den bliver betragtet som en trafikfarlig skolevej.
- Der er mange, der ikke tør cykle på vejen. Efter min mening, så er der et kæmpe behov for en cykelsti. Både for børnene, men også for de voksne der cykler til eksempelvis Idealcombi og Huma.
Der er ikke et præcist tal på det forventede antal brugere af cykelstien. Men for Lars Peter Kjær Christensen er det en gevinst for mange.
- Der er rigtig mange børn, der gerne vil cykle i skole, og så slipper forældrene jo for at skulle køre taxakørsel. Derudover er der også mange, der gerne vil motionere på strækningen.
Cykelstien forventes færdig i 2019, og kommer til at koste 11,5 mio. kr. Vejdirektoratet støtter projektet med 4,6 mio. kr.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.