Glædelig dom om Öcalan

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog torsdag 12. maj, at den kurdiske oprørsleder Abdullah Öcalan i 1999 ikke havde fået en retfærdig retssag i Tyrkiet. Dette er et eksempel på, at Tyrkiet har problemer med overholdelse af menneskerettighederne og med at leve op til de almindelige styringsprincipper, der gælder for en retsstat.

Hvis den tyrkiske regering vælger at ignorere Menneskerettighedsdomstolens afgørelse, vil det være et kedeligt signal om, at mange af de lovreformer landet de seneste år har gennemført, blot er ændringer på papir og ikke har nogen betydning, når det gælder praksis. Der er ingen tvivl om, at hvis den tyrkiske regering ønsker medlemskab af EU, så skal man efterleve domstolens afgørelse og iværksætte en ny og retfærdig retssag imod Öcalan. Hvad retssagen ender med må fremtiden så vise. Samtidig kan genoptagelsen af denne retssag bruges som anledning til også at få løst det kurdiske spørgsmål i landet. 20 millioner kurdere i Tyrkiet har stadig ikke de samme kulturelle og politiske rettigheder som resten af den tyrkiske befolkning. For eksempel må nyfødte kurdiske børn ikke blive navngivet på kurdisk, og politifolk og soldater, der opererer i de kurdiske områder, bliver sjældent straffet for deres drab og mishandlinger af folk i regionen. Det kurdiske problem handler ikke blot om menneskerettighedskrænkelser – det er et spørgsmål om en nation, der stadig venter på at blive hørt af det internationale samfund. En ny retssag for Öcalan kan give et skub i den rigtige retning, både for Tyrkiet og for kurderne. Derfor er dommen fra Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol glædelig, fordi den styrker både menneskerettighederne og kan hjælpe til en løsning på konflikten mellem den tyrkiske stat og kurderne.